Spørgsmål: Hvornår skal man vaccinere hunde og katte ?

Svar:

Hvalpe og killinger vaccineres første gang, når de er mellem 8-12 uger gamle og revaccineres ca. 3-4 uger efter. De er normalt beskyttet af antistoffer fra modermælken til de er ca. 7-9 uger gamle.

Man vurderer herefter hvor tit der er brug for vaccination ud fra hundens/kattens livsførelse. Hvis den har meget kontakt med andre hunde/katte og dyr i naturen, kan der være brug for årlige vaccinationer. Skal man rejse til udlandet med den, kræves rabiesvaccination.

Vaccinationsintervallerne vil altså være individuelle og bestemmes i samråd med dyrlægen ud fra det enkelte dyrs behov.

Spørgsmål: Hvornår skal man give ormekur ?

Svar:

Man skal give kæledyr ormekur hvis de har orm eller hvis der er begrundet mistanke for det. Det kan f.eks. være hvalpe og killinger eller katte, der fanger/æder mange mus.

Det er muligt at undersøge om dyret har orm ved hjælp af en afføringsprøve. HUSK det er blevet receptpligtigt og derfor kræves årligt tilsyn med dyret, for at kunne få udleveret ormekur eller få udskrevet en recept. Dette er for at begrænse tendensen til udvikling af resistens ved overforbrug.

Spørgsmål: Hvor gammel skal mit kæledyr være før det kan blive steriliseret?

Svar:

For hunde – og kattes vedkommende er det bedst at sterilisere dem før deres første løbetid. Al nyere forskning viser, at dette stort set fjerner risiko for senere udvikling af mælkekirtelkræft. Dyrene kommer sig desuden hurtigere end ældre dyr efter operationen.

Marsvin og kaniner steriliseres sjældent, idet man oftest vælger at kastrere hannerne, hvis der er flere sammen.

Spørgsmål: Min kat kommer snart i løbetid, hvilket kan drive hele huset til vanvid. Kan jeg få p-piller til min kat?

Svar:

Hvis din kat er blevet tilset på klinikken indenfor 1 år, kan du godt få udskrevet en recept på p-piller. Det er dog noget du bør overveje kraftigt, idet der er en del alvorlige bivirkninger ved p-piller til katte. Hvis man har en avlskat, der senere skal have killinger, kan det være nødvendigt. Her kan det dog også skabe problemer med vanskabte eller dødfødte killinger og andre komplikationer.
Som det fremgår er jeg ikke positivt stemt for p-piller til kat.

Bivirkninger ved p-piller:

1. forandringer i livmoder og æggestokke, der kan blive alvorlige.
2. øget risiko for ondartet mælkekirtelkræft.
3. adfærdsændringer pga. sandsynlig hovedpine og ubehag hos katten.
4. hvis katten kaster pillen op, kan den blive drægtig, føde deforme unger eller få fødselskomplikationer.
5. hvis katten er væk en periode og ikke får p-piller, vil den med stor sandsynlighed blive uønsket drægtig.

Spørgsmål: Hvor gammelt skal mit kæledyr være før det kan blive kastreret?

Svar:

For kattes vedkommende foretrækker vi at kastrere dem, når de har nået en vægt på ca. 2 kg, hvilket passer med 3½ – 4 mdr’s alderen (det kan dog gøres helt ned til 8 ugers alderen). Samtidigt kan man så få dem øremærket og revaccineret, så de evt. kan begynde at komme ud. De gamle skrøner om, at katte skal være kønsmodne først, er helt forkerte. De kommer sig hurtigere efter indgrebet og det øger ikke risikoen for blæresten mere end hvis man venter.

For hundes vedkommende kan det også gøres fra en ung alder – det varierer lidt efter racen. Vi vælger generelt, at kastrere hunde fra de er ca. ½ år gamle (det kan dog også gøres helt ned til 8 ugers alderen). Det er ikke usundt, at kastrere dem før de er kønsmodne.

Marsvin og kaniner: fra de er 3-4 mdr gamle (kan også gøres tidligere uden problemer).

DØDELIG KANINSYGDOM VAR I OMLØB I SEPTEMBER-NOVEMBER 2007.

På Bagsværd Dyreklinik modtog vi i september 2007 en kanin, der havde været nedstemt i 3 dage.

Den havde næseflåd, besværet vejrtrækning og hævede øjenlåg. Da symptomerne ikke blev bedre med stærk medicin, måtte vi aflive den dagen efter. Den havde nu flere hævelser i ansigtet og omkring testiklerne og det bekræftede mistanken om Myxomatose også kaldet Kaninpest.

Sygdommen er meget smitsom og så alvorlig, at de fleste smittede kaniner dør.

Derfor er dyrlæger forpligtede til at indberette sygdommen og sende materiale til undersøgelse på Lindholm.

Kaninejere er også forpligtede til straks at kontakte deres dyrlæge og få kaninen tilset hvis den har en eller flere af følgende symptomer;

* Nedstemthed, dvs. ikke så aktiv som normalt
* Feber
* Manglende appetit
* Flåd fra næse/forkølelsessymptomer/besværet vejrtrækning
* Flåd fra øjne
* Hævelse af øjenlåg, næse, læber, ører, omkring kønsorganer og endetarm

Symptomerne varierer alt efter kaninens modtagelighed. Der kan ses;

1) perakutte forløb, hvor kaninen dør indenfor 3-5 dage med symptomer som let til svær nedstemthed og hævede øjenlåg.

2) akutte forløb, hvor kaninen kan være syg i op til 2 uger før den dør.

3) kroniske, mere langvarige forløb kan sjældent ses hos relativt modstandsdygtige kaniner. De har et mildere sygdomsforløb med hævelser under huden, især i ansigtet. Disse kan overleve sygdommen , men med varige mén.

Inkubationstiden, dvs. tid fra smitte til sygdomsudbrud er ca. 3-5 dage.

Smitten overføres med insekter, f.eks. myg, fluer, lopper og pelsmider samt foder og personer, andre dyr eller redskaber, der har været i kontakt med den syge kanin.

Hvis man har flere kaniner, bør man straks isolere den/de der udviser symptomer og kontakte dyrlægen. Det er ekstremt vigtigt, for at afgrænse smitten, at undersøgelse og indberetning til de rette myndigheder sker så hurtigt som overhovedet muligt.

Man bør også udvise betænksomhed og f.eks. ikke lade børn lege med andre børns kaniner, før smitten er under kontrol.

Desværre var den, der så ud til at have startet smitten her i Bagsværd, meget ubetænksom. Vedkommende tilkaldte ikke dyrlæge, men aflivede selv sine egne kaniner og sendte dem til destruktion uden undersøgelse. Dette var desværre skyld i, at smitten blev spredt til naboer mm.

Vi maner til omtanke og er man i tvivl om eller har mistanke om smitte, så kontakt dyrlæge hurtigst muligt. Sygdommen ses oftest i efteråret. VI har ikke haft udbrud i 2008 og vi skal nok oplyse om nye udbrud hvis det sker i 2010.

Det er muligt at vaccinere mod sygdommen, så kontakt os hvis det ønskes.

Med venlig hilsen

Dyrlæge Anne Carlsson Bagsværd Dyreklinik

En katteejer spurgte forleden hvordan katten dog kunne få orm, når den aldrig kom ud og åd mus?

Det er faktisk ikke så mystisk, selvom de fleste katte smittes ved at æde mus og andre små gnavere samt fugle.  Orm kan også overføres fra moderkatten via modermælken, så den voksne kat kan være smittet meget tidligt. Derfor er det vigtigt, at ormebehandle moderkat og killinger.

Ormesmitte kan også ske via lopper og derfor er det en god idé også at behandle mod lopper, især i højsæsonen. Derudover kan vi bære smitten med ormeæg på vores sko, så selv indekatte kan få orm.

De fleste orm vi ser hos katte er bændelorm og lidt sjældnere spolorm. Ormekur er i dag receptpligtig og det kræver derfor, at katten får sit årlige sundhedseftersyn. Herefter kan man komme i løbet af hele året og hente ormekur ved behov. Receptpligten er blevet indført for at undgå overforbrug, som kan give resistente orm.