Professionel og omsorgsfuld behandling i et stressfrit miljø

Andre Dyrearter

Vi har set en del eksotiske dyr gennem tiden. De seneste år er det dog aftaget meget.

Sygdomme hos krybdyr skyldes meget tit forkert pasning – bl.a. fejlernæring og mangel på basale miljøbetingelser, som f.eks. uv-lys.

Det er meget vigtigt, at kende de enkelte dyrs behov før man anskaffer sig dem.

Billede: UV-lampe over terrarie.



Hos grønne leguaner har vi ofte set fejlernæring, hvor man ikke har givet tilskud, af især Calcium, men også vitamin/mineraltilskud. Mangel på UVB-lys (nødvendig for dannelse af Vitamin D3) og forkert foder fører til knogleskørhed samt deforme- og brækkede knogler. Flere har måttet aflives, da de ikke stod til at redde.

Billeder leguan med knogleskørhed/deforme knogler og røntgen:

   

Vi ser dog også alt fra uheld/traumer til parasitangreb, infektioner, hudlidelser og fastsiddende æg/læggenød hos bl.a. slanger.

En enkelt gang har vi måttet sy en slange, der havde fået dybe sår efter, at den var blevet bidt af sit byttedyr (en aggressiv mus). En anden måtte vi foretage kejsersnit på. Det gik fint og vi fik 11 æg ud.

Billede: Drægtig slange.



For et års tid siden kom den største leguan, vi endnu har set, ind på klinikken – den målte næsten 1,5 meter med halen. Den havde hudproblemer og kløe. Ved mikroskopi fandt vi blodmider og kunne derefter behandle den med det rette middel. De kom sig hurtigt.

Billeder: Mikroskopi af blodmide.



Hos skildpadder ser vi også tit mangelsymptomer. F.eks. er A-vitaminmangel hos unge sumpskildpadder ikke ualmindeligt. De får hævelser omkring øjnene. Igen skyldes det mangelfuld indsigt i dyrets behov.

Billede: Skildpadde med vitamangel.

Følg os på Facebook: