Professionel og omsorgsfuld behandling i et stressfrit miljø

Tandbehandling

8 af 10 hunde har behandlingskrævende tandproblemer ! Det vi ser mest på klinikken er: tandsten, tandkødsbetændelse, parodontose, tandbylder, knækkede tænder og tilbagesiddende mælketænder. Sjældnere ses kræft i munden.

Tandbehandlinger foregår i fuld narcose.

Tandsten behandler vi med ultralydsrensning og efterpolering. Tandkødslommer/parodontose oprenses og ejer instrueres i efterbehandling i form af tandbørstning mm. Mælketænder, der ikke er faldet ud som de skal, bliver trukket ud.

Knækkede tænder med blottelse af tandhulen, bliver oftest fjernet. Hvis rodbehandling og bevaring af tanden ønskes, henviser vi til Tanddyreklinikken ved Dyrlæge Jens Ruhnau, som er specialist på området.


Før tandrens

 

Hos katte er den vigtigste tandlidelse "Tandresorptioner (TR)". Op til 70% voksne katte har dene smertefulde sygdom, hvor kroppens egne celler angriber/nedbryder tandhalse og tandrødder. Desværre viser katte meget sjældent tydelige tegn på tandpine, men efter behandling, bliver de tit meget mere glade og aktive igen.

Hos marsvin og kaniner er de mest almindelige tandproblemer forvoksede tænder med tandspidser, skæve fortænder der bliver for lange og tandbylder.

Hvis tænder skal slibes ned foregår det i fuld narcose og bylder behandles enten med antibiotika og smertestillende medicin eller tandudtrækning.




Efter tandrens

Følg os på Facebook: