Akupunktur og Guldimplantation
Kort om akupunktur
Akupunktur er en behandlingsform fra Østen, der er flere tusind år gammel.
Gennem de sidste 20 år har teknikken vundet stigende indpas i Danmark og især guldimplantationens fine effekt har øget interessen hos dyrlæger og læger.
Akupunktur kommer af de latinske ord acus (nål) og punctura (stik).
Indenfor akupunkturen er nålestimulation af kroppens akupunkturpunkter en af de mest almindelige behandlingsformer.
Andre måder at stimulere punkterne på, er med: tryk, varme (moxibustion), laser, elektricitet, væskeindsprøjtning og guldimplantation.
Virkningen af akupunktur er meget alsidig, og forskning har vist, at mange kropsfunktioner kan påvirkes, både lokalt og mere generelt.
Når vi stimulerer akupunkturpunkter, aktiveres fine nerveender og der sættes en kaskade af reaktioner i gang. Herved påvirkes blandt andet centralnervesystemets kontrol over legemsdele og organer og der kan udskilles endorfiner (kroppens egne smertestillende morfiner).
Trivia
"Det var i 1970’erne, at akupunktur for alvor slog igennem i Vesten. Besøg i Kina var på denne tid blevet meget populære for læger og indebar ofte en meget overbevisende demonstration af akupunkturens virkning"
Behandlingsmuligheder
Herunder er eksempler på nogle af de områder vi har haft succes med indenfor behandling af dyr.
Smerter.
Der har især været meget fine resultater ved behandling af led- og muskelsmerter. Ved kroniske smerter, som blandt andet kan ses ved hofteledsdysplasi, spondylose (en ryglidelse), slidgigt og discusprolaps, vil langt de fleste blive smertefrie.
Guldimplantation er en nyere teknik til behandling af de fleste af disse lidelser, og den giver også smertefrihed for langt hovedparten af de behandlede dyr. Eksempelvis vil guldimplantation give knapt 90% hunde med hofteledsdysplasi smertefrihed uanset alder og symptomernes grad.Smerter i andre kropsområder, f.eks. fra mave- og tarmsystemet, kan også behandles.
Kroniske betændelsestilstande
F.eks. ørebetændelse og kroniske sår.
Allergiske lidelser
Visse hud- og tarmlidelser samt astma.
Mave-tarmproblemer
Opkastning, diarré, forstoppelse, mavesår, tyktarmskatar, forstørret spiserør eller tyktarm m.fl.
Forplantningsproblemer
Problemer i forbindelse med løbetid, drægtighed, fødsel og hanners sædkvalitet mm.
Kredsløbsforstyrrelser
Visse hjertelidelser, herunder arytmier og endda kollaps.
Urinvejslidelser
Bl.a. blærebetændelse.
Organrelaterede lidelser
Visse tilfælde af nyre– og leverlidelser.
Nerverelaterede problemer
F.eks. mildere tilfælde af epilepsi og nervebeskadigelser.
Konklusion
Generelt kan akupunktur med fordel anvendes til at understøtte konventionel medicin og kirurgi.
Formålet er, at fremme helbredelsen, så den forløber hurtigere og mere smertefrit.
I nogle tilfælde kan man også forebygge lidelser, for eksempel en del årstidsbetingede allergier.
Akupunktur afhjælper...
Smerter
Kroniske betændelsestilstande
Allergiske lidelser
Mave-tarmproblemer
Forplantningsproblemer
Kredsløbsforstyrrelser
Urinvejslidelser
Organrelaterede lidelser
Nerverelaterede problemer
Sådan foregår behandlingen
Ved nålestimulation behandler man 1-2 gange om ugen, ialt 3-6 gange. Mange kommer sig allerede i løbet af det første par behandlinger.Stimulationen kan vare fra 2 minutter til ½ time.
Næsten alle dyr kan behandles uden brug af beroligende midler, fordi akupunktur virker beroligende i sig selv. Dette gælder også katte.I tilfælde af genbehandling af kroniske sygdomme (f.eks. efter nogle måneders symptomfrihed) er 1 behandling ofte nok til at opretholde effekten i lang tid igen.
Ved guldimplantation bedøves dyret og små sterile guldstykker indlægges i akupunkturpunkter omkring det syge led.
Der kan være en midlertidig let forværring dagen efter behandlingen, men på 2. dagen eller indenfor den første uge vil de fleste allerede være smertefri. (Mennesker har beskrevet det som at have stram bandage på dagen efter).
Kun få dyr reagerer langsomt på behandlingen og bedres i løbet af 6-8 uger.
Omkring 10 % har slet ikke gavn af indgrebet og må revurderes og eventuelle alternativer tages op til overvejelse.
Efter behandlingen
Efter nålestimulation kan dyret være lidt sløvt resten af dagen, og der kan ses en midlertidig lettere forværring af symptomerne dagen efter. Dette er normalt et tegn på, at en positiv virkning vil opnås indenfor 1-2 døgn. Man kan give smertestillende medicin hvis det er nødvendigt. (Binyrebarkhormon bør undgås, da det hæmmer akupunkturens virkning). Inden den aftalte genbehandling observeres dyret for ændringer i symptomer, aktivitetsniveau og ”humør”.
Efter guldimplantation vil hunden/katten være påvirket af narkosen resten af dagen og vil derfor virke sløvt og lidt omtumlet. Hvis der er tegn på smerter kan man give smertestillende medicin de første par dage.
De fleste vil være smertefrie i løbet af første uge efter behandlingen (mange allerede 2. dag), og derfor er det vigtigt ikke at fortsætte med smertestillende medicin i unødig lang tid.
Hos de dyr hvor effekten er gradvis over de følgende uger, suppleres med medicin når det skønnes nødvendigt.
Resultatet af behandlingen er ikke kun, at dyret bliver symptomfrit, men mange har også oplevet, at dyret er blevet både mere aktivt og gladere end før ("hun er blevet som ung igen").
Hvis der ikke er virkning indenfor 6-8 uger, kan man supplere med nålebehandling (f.eks. el-akupunktur) og hvis dette ikke hjælper, kan traditionel medicinsk og/eller kirurgisk behandling være nødvendig. Udover akupunktur eller guldimplantation til slidgigtpatienter, anbefaler vi også næring, der kan hjælpe til at vedligeholde en sund ledbrusk. Det findes både i færdigfoder og som kosttilskud. Hvis dyret er overvægtigt, vejledes omkring diæt og motionering.
Trivia
"Akupunktur er især effektivt, når dit kæledyr har smerter i muskler og led. Det anvendes til mange kroniske ledsygdomme, hvor eneste behandlingstilbud ellers er smertestillende medicin."
Lidt om Dyrlæge Anne Carlsson
Efteruddannelse i akupunktur
Dyrlæge Anne Carlssons baggrund for at arbejde med akupunktur er videreuddannelse hos Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSfA), Foreningen for Integreret Veterinærmedicin (FIV) samt International Veterinary Acupuncture Society (IVAS).
Hun er certificeret akupunktør hos IVAS og DMSfA og har praktiseret siden hun blev dyrlæge i 1993.
Praksiserfaring
Dyrlæge Anne Carlsson behandler især hunde og katte. Hendes store interesse for akupunkturen tog fart, da hun i 1993 behandlede et par ældre hunde med guldimplantation, pga. alvorlig slidgigt. De skulle ellers have været aflivet, fordi høje doser gigtmedicin ikke længere hjalp på deres smerter. De kom sig i løbet af få dage og var siden smertefrie og i fuld vigør i flere år, indtil de døde af alderdom. Herefter var vejen lagt til en del studier, efteruddannelse og indhentning af praktisk erfaring.
Dyrlæge Anne Carlsson arbejdede i flere år som freelance akupunktør på dyrehospitaler og - klinikker, ved siden af hendes almindelige dyrlægearbejde. Her underviste hun også kolleger i udførslen af guldimplantation og andre akupunkturteknikker. I dag arbejder hun som selvstændig både som ”almindelig” smådyrsdyrlæge og akupunktør og søger at kombinere det bedste fra begge verdener.