Professionel og omsorgsfuld behandling i et stressfrit miljø

Fakta om fodring med råt foder - BARF

Hvad er BARF?

BARF står for ”Bones And Raw Food” (knogler- og råt foder) eller ”Biologically Appropiate Raw Food” (biologisk passende råt foder). Det blev ”opfundet” af Dyrlæge Ian Billinghurst, Australien i 1984.

Hvis man ”googler” emnet, dukker der knap 11,5 mio. resultater op. Der er rigtigt mange meninger om, hvordan man fodrer efter dette koncept og det er en jungle af mere eller mindre velunderbyggede idéer og argumenter.


Filosofien bag BARF:

Idéen, der ligger til grund for at fodre efter denne metode, bygger på at den diæt hunden, gennem millioner af års evolution, har udviklet sig til at æde, er den bedste for den. Man ser på vilde hundes og ulves fodervaner og tilstræber så, at komme så tæt på disse som muligt. Man bruger derfor råt kød, rå knogler, indmad/indvolde og ind imellem tilskud af grønt og vitaminer mm.


Hvorfor filosofien halter:

Desværre er det der sker i naturen ikke nødvendigvis det sundeste for dyrene. I naturen er dyrets rolle at reproducere sig selv nok gange til, at arten kan trives og overleve. Vilde dyr bliver sjældent særligt gamle sammenlignet med kæledyr. Når man undersøger vilde dyr, lider de fleste af fejlernæring og forskellige mangeltilstande afhængigt af land og region. Et eksempel er ulve i øst- og centraleuropa, som lider af alvorlig jod-mangel.


Der findes desuden næringsstoffer, som rovdyr får i naturen, som BARF-fodrede ikke har adgang til. Vilde dyr æder ikke kun kød og knogler. De æder også byttedyrenes tarme, som indeholder delvist omsat græs, bakterier og deres omsætningsprodukter (bl.a. vitaminer) samt blod (indeholder jern mm). Hvis ulve fx. spiser en mindre hjort på ca. 100 kg, vil ca. 30 kg være plantefibre fra tarmene, ca. 10 kg er knogler, ca. 40 kg vand bundet i væv og kun 20 kg vil være reelt kød (ca. 20% af det samlede indtag). Mere end 30% vil altså være plantemateriale. Det skal tilføjes, at ikke alle knogler bliver spist. Så andelen af knogler er mindre end 10%. Da BARF hovedsagligt består af kød og knogler, med lidt tilsatte grønsager, ligner det derfor på ingen måde ulvenes diæt.

En anden del af konceptet er, at sulte hunden en gang om ugen. For det første er dette ikke rart for hunden og vilde dyr ville ikke sulte sig selv frivilligt. For det andet er små hunde meget følsomme overfor at sulte og kan blive syge af det.


Eksempler på BARF foder:

Det mest anvendte foder er affald fra slagtning i form af kallun, indmad, knogler, kød og brusk. Nogle supplerer med vitamin- og mineralblandinger og ind imellem også olieprodukter. Foderet kan enten være hakket eller være knogler med kød på. Fælles er, at det ikke må være varmebehandlet. Hele konceptet bygger på, at det er råt. Et eksempel på en madplan; 1 dag med kallun, 1 dag med indmad, 2 dage med rent kød, 2 dage med ben/bruskholdige produkter. (Den ene af disse dage kan laves om til en ugentlig fastedag.) 1 dag med kødfulde ben – overvåget. (Kilde: ”Rigtigt hundefoder”-forretning i Bagsværd)

I dag kan man også købe ”BARF”, der er tørret, dvs. ikke råt, som hele konceptet ellers handler om. Et eksempel fra Dansk BARF center, citat: ”Easybarf contains only pure, raw, air dried meat and bones and vitamin and mineral mixture”. Flere BARF forretninger forhandler også tørkost og går derfor stik imod deres eget koncept – det er selvfølgelig meget forvirrende for kunderne.


FAKTA OM BARF.

Der har indtil nu ikke været undersøgelser, der dokumenterede trivslen hos hunde fodret efter BARF-metoden. Vi har længe ventet på at få dokumentation for, at idéen, som Ian Billinghurst fik i 1984, var rigtig. Indtil da er mange kæledyr og deres ejere blevet ”forsøgsdyr” uden at have fået kompensation for dette. Man har ikke sammenlignet hunde fodret efter denne metode med hunde fodret med et korrekt sammensat fuldfoder (enten råt-, tør- eller vådfoder). De fordele som nævnes af fortalere for BARF-metoden er bl.a., at hundes allergi forsvinder, det forebygger kræft, hindrer dannelsen af tandsten og kan forbedre tilstanden eller virke helbredende på dysplasi i hofte og albue. Disse påstande er ikke dokumenteret ved nogen undersøgelse.

MEN – en ny tysk videnskabelig undersøgelse af 77 sammensatte BARF-diæter til hunde viste fejl i sammensætningen på mindst et næringsstof hos 76 %. Altså var 3 ud af 4 diæter forkert sammensat. Der sås mangel på Calcium, Fosfor, Magnesium, Kalium, Iod, Zink, Kobber, Mangan, Jern, Vitamin A og D. Hos andre var der alt for meget Calcium og/eller Fosfor. Både mangel på – og alt for meget af nogle mineraler og vitaminer vil gøre dyrene syge på sigt.


Hvilke problemer man bør være opmærksom på ved BARF:

- Den rette sammensætning af næringsstoffer til den enkelte hunds behov varierer afhængig af alder, race, evt ubalancer og sygdomme hos dyret. Dvs. hvis alle fodres ens, siger det sig selv, at nogle vil mangle noget og andre måske få for meget. Man bør derfor være meget kritisk overfor sammensætningen af foderet og vide rigtigt meget om ernæring hos hunde og katte. Dette er desværre ikke tilfældet hos de fleste af de folk, der ”vejleder” om BARF. Vi har endnu ikke mødt nogen, der var uddannet indenfor ernæring af dyr. Der bliver givet ”vejledning”, der er direkte i modstrid med anerkendt videnskab og mange årtiers erfaring med fodring af dyr.

- Skarpe knoglestykker kan medføre skade på spiserør, mavesæk og/eller tarme – i værste fald operationskrævende eller dødeligt. Undgå derfor knogler der kan splintre eller mal knoglerne.

- Der er en øget risiko for skader på tænder når hundene gnaver i knoglerne.

- Nogle hunde tåler desuden ikke knogler – de får enten diarré, forstoppelse eller opkast.

- BARF kan indeholde alvorligt sygdomsfremkaldende bakterier, som Salmonella, Campylobacter, Listeria, Clostridier mm. Man skal derfor opretholde meget striks hygiejne, i håndtering af foderet, og undgå, at børn kan komme i kontakt med foderskålene. Salmonella forsvinder ikke fra foderskålene efter almindelig vask, iblødsætning i blegemidler eller vask i opvaskemaskine (Weese, JS., Rousseau, J., 2006).

I USA er der påvist øget forekomst af madforgiftning af småbørn i familier med BARF-fodrede hunde. Desuden vil dyrene kunne sprede de sygdomsfremkaldende bakterier til omgivelserne via deres afføring og derved udgøre en smitterisiko. Udover sygdomsfremkaldende bakterier, kan der overføres virus (Aujetzky), protozoer (fx Toxoplasmose og Neospora) og orm (fx spolorm og trikiner). Der bør derfor som minimum være laboratoriekontrol med det rå foder.

- Nyere undersøgelse viser en øget forekomst af hyperthyreoidisme hos BARF-fodrede hunde, der får kallun. Dette skyldes, at kallun bl.a. indeholder struber fra køer. På disse er skjoldbruskkirtlen intakt. Hormonerne fra skjoldbruskkirtler bliver ikke destrueret ved kogning. De bliver årsag til ubalance i det endokrine system. På længere sigt kan det blive farligt.

- Man kan let komme til at fodre forskelligt fra hundens behov. Det kræver et stort kendskab til ernæring at kunne sammensætte foderet korrekt og afbalanceret. Desuden kræver det, at råvarerne er præcist deklareret med hensyn til, hvad de indeholder. Det er derfor let at komme til at over- eller underforsyne sin hund. Det kan på sigt give øget risiko for fejlernæring sygdom til følge. Som eksempel kan nævnes, at undersøgelser viser der er sammenhæng mellem forekomst af dysplasi, hos hunde, og foderets indhold og balance af calcium og fosfor. Anbefalingen er et begrænset indhold af disse to mineraler, som findes i stor mængde i kød og knogler.


Risikable mangeltilstande set ved BARF-fodring:

Nedsat proteinoptagelse: ses ved fodring med rå æggehvider, der indeholder Trypsin inhibitorer. Disse hæmmer protein-omsætningen og giver diarré.

Vitamin A mangel: set hos katte, som har et helt andet behov, rent fodringsmæssigt, end hunde. Alligevel gøres der ikke forskel på hunde- og kattediæterne.

Vitamin D mangel: ses ved overfodring med lever.

Biotin (vitamin B7): fodring med rå æg indeholder Avidine, som binder Biotin i tarmene. Dette fører til sekundær Biotinmangel.

Thiamin (vitamin B1): hvis der fodres med rå fisk, indeholdende thiaminase, ødelægges dette livsvigtige vitamin.

Calcium: For en hund, på 20 kg, vil 100 gram knogler dagligt føre til 10 gange for meget Calcium.

Fosfor: nogle fodrer med bananer – de har for højt kalorieindhold og alt for meget fosfor.

Kobber: For meget Calcium og Fosfor fører til sekundær kobbermangel. Risiko for blæresten øges.

Zink: Øget Calcium og Fosfor fører til sekundær zinkmangel. Hudproblemer og muskelsvaghed kan være en følge af dette.

Fibre: når grønttilskud blendes, ødelægges fibrene.


Risikable overskudstilstande set hos BARF-fodrede hunde:

Vitamin A overskud: ses ved for meget lever i diæten.

Calcium overskud: pga for store mængder knogler.

Fosfor overskud: pga for store mængder knogler.


Forgiftninger set hos BARF-fodrede ved tilskud af:

Avocado, Aubergine, Vindruer (kan give totalt nyresvigt indenfor 24-72 timer. Giftig dosis: 10-30g/kg), Løg, Chokolade, Macademia nødder m.fl.


Almindelige misforståelser hos BARF-fortalere:

Naturlige tilskud som Spirulina/Chlorella menes at give iod: forkert.

Naturligt tilskud af jord giver spormineraler: forkert.

Kosttilskud er farlige: forkert.


Kosttilskud som supplement til BARF:

De fleste BARF-fortalere mener, at kosttilskud er unødvendige og vil ikke bruge dem. Desværre kan frugt og grøntsager ikke give nok sporstoffer eller vitaminer og derfor ser vi mangeltilstande.


KONKLUSION:

På Bagsværd Dyreklinik er det vores hensigt, at klienter altid vejledes bedst muligt. Hvis man ønsker at fodre hunden og/eller katten med råt foder, ser vi intet problem i dette, så længe man følger fakta omkring ernæring og hygiejne og ikke vildledes og dermed fejlernærer sit kæledyr.

Man kan sagtens lave hjemmelavet foder af meget høj kvalitet, som er afstemt efter ens kæledyrs behov. Det afgørende er, at man ikke bare nøjes med leverpostejmadder, rester fra aftensmaden eller kallun med lidt havregryn, som før i tiden. Man skal også være meget kritisk overfor ”råd og vejledning” fra ikke-uddannede ”specialister”. Desværre er de folk der vejleder omkring BARF ikke uddannede indenfor ernæring og derfor går det tit galt. Deres råd er ofte i direkte modstrid med anerkendt videnskab og mange årtiers erfaring med fodring af dyr. Ofte bliver ens hund/kat forsøgsdyr i deres ønske om, at opfylde en idé, der ikke har hold i virkeligheden. At de oven i købet tager penge for dette er dybt kritisabelt.

Gode dyreklinikker har normalt folk ansat, der er uddannet i ernæring af dyr. Derudover har vi rigtigt mange års erfaring med forskellige ernæringsproblematikker, bl.a. i forbindelse med sygdom. Vi har kendskab til mange års forskning på området. Der er ingen grund til, at ens dyr bliver forsøgsdyr for kommercielle interesser.

Der skal desuden nævnes særlige forhold for katte. Disse har desværre risiko for udvikling af blæresten, hvis man ikke fodrer optimalt og det kan ende med megen lidelse og i værste fald døden for katten. Derudover havde man, dengang katte næsten udelukkende blev fodret med fisk, store problemer med at kattene blev alvorligt syge og blinde. Dette skyldtes mangel på aminosyren Thiamin, fordi rå fisk indeholder Thiaminase, der nedbryder Thiamin.

Så spørg dyrlægen hvis du ikke ønsker et fuldfoder (tør- eller vådfoder) til dit dyrt. Vi kan sammensætte et foderprogram med råt foder, der tilgodeser dit dyrs behov bedst muligt.

Det er selvfølgelig mere tidskrævende end at bruge et færdig fremstillet foder, men er man indstillet på dette, går det normalt fint. Man skal desuden huske på særlig striks hygiejne i omgang med råvarer som råt kød for at undgå madforgiftning. Desværre er alt for meget kød i dag behæftet med mere eller mindre farlige bakterier. Køb evt. kødet et sted, hvor der er løbende laboratoriekontrol med varerne.

For at sammensætte den mest optimale diæt til sin hund, kan man kontrollere følgende i en blodprøve: Calcium, Fosfor, Kobber, Zink, Vitamin A og D samt et hormon fra skjolbruskkirtlen, Total T4. I dag findes denne ”BARF-blodprofil”, til folk der fodrer med hjemmelavet foder.


Afsluttende bemærkning:

Afslutningsvis skal det siges, at det ikke er ualmindeligt at “BARF-folk” påstår, at dyrlæger ikke vil tage BARF til sig, da de hellere vil tjene mere på at sælge kommercielt foder. Andre siger, at dyrlægerne er i lommen på de store foderfirmaer. Dette er dog ikke korrekt. De store foderfirmaer, hvis produkter sælges af dyrlæger, laver videnskabelige undersøgelser af deres foder. Herunder fordøjelighedsforsøg, kemisk sammensætning og helbredsmæssige undersøgelser. Deres produkter er derfor grundigt dokumenterede og er baseret på mere end 40 års videnskabelige studier. Hvis BARF kunne dokumenteres, at være fuldt på højde med andet kvalitetsfoder, ville dyrlæger selvfølgelig anbefale- eller selv sælge det. Det samme ville, i øvrigt, gøre sig gældende med supermarkeds produkterne. Seriøse dyrlæger følger med i de nyeste videnskabelige undersøgelser og tiltag, for altid at kunne vejlede om bedst mulig trivsel og helbred for vores kæledyr. Som BARF markedsføres i dag, kan seriøse dyrlæger derfor ikke anbefale det, da der er videnskabeligt dokumentation for, at det oftest fører til mangeltilstande.

Du kan læse mere om BARF på: Den Danske Dyrlægeforenings "Råd om Kæledyr".


Kildehenvisninger:

Boysen, Lene. Dyrlæge og ejer af Klinik for veterinær Dermatologi. ”Nyhedsbrev for kæledyrsejere”. December 2008.

Dillitzer, N.(1), Becker, N.(2), Kienzle, E. (2). 1:Futtermedicus, Fürstenfeldbruck, Tyskland; 2:Chair of Animal Nutrition and Dietetics, Oberschleisheim, Tyskland. ”Frequency and extent of nutritional imbalances in ”Bone and raw food” (BARF) rations. Proceedings Waltham Int. Nutr. Sci. Symp. Sept. 16-18. 2010.

Finley et al. ”The risk of salmonellae shedding by dogs fed Salmonella contaminated commercial raw food diets”. Can Vet J 2007.

Gawor JP et al. ”Influence of diet on oral health in cats and dogs”. J Nutr 2006.

Girard N., Servet E., Hennet P., Biourge V. ”Tooth resorption and vitamin D3 status in cats fed premium diets”. J Vet Dent. 2010 Fall.

Morley et al. ”Evaluation of the association between feeding raw meat and Salmonella enterica infections at a Greyhound breeding facility”. J Am Vet Med Assoc 2006.

Strohmeyer et al. ”Evaluation of bacterial and protozoal contamination of commercially available raw meat diets for dogs”. J Am Vet Med Assoc 2006.

Weese et al. ”Bacteriological evaluation af commercial canine and feline raw diets”. Can Vet J 2005.

Følg os på Facebook: